HTX-uddannelsen

 Studieretninger

Folkeskoletilbud

Du har flere forskellige muligheder for at møde Aalborg Tekniske Gymnasium, inden du tilmelder dig. Vi holder særlige arrangementer, hvor vi præsenterer skolen, men du kan også følge den almindelige undervisning i kortere eller længere tid. Formålet er at give dig kendskab til dagligdagen på teknisk gymnasium, således du får en idé om, hvorvidt teknisk gymnasium er noget for dig. De korte forløb foregår i bestemte tidsrum, da der er deltagelse af elever fra mange forskellige skoler.

Introduktionskurser i 8. klasse

I forløbet kommer du til at arbejde med et projekt, hvor du selv skal være med til at bruge HTX-fagene til at lave et lille projekt i laboratorier og værksteder.
Der undervises i 12 lektioner i projektforløbet og 2 lektioner med orientering. Fagene, du møder, er HTX-fagene, fx: teknologi, fysik, matematik, dansk, kommunikation, kemi, biologi m. m.


Læs mere om kurserne via linket oppe i venstre hjørne.

Brobygning for 9. og 10. klasse

I forløbet kommer du til at arbejde med et projekt, hvor du selv skal være med til at bruge HTX-fagene til at lave et afsluttet projekt i et af de fire emner: Science, Bioteknologi, Design eller Kommunikation.
Du vil også komme til at arbejde i gymnasiets laboratorier og værksteder.
Der undervises i 22 lektioner i projektforløbet og 2 lektioner med orientering. Fagene, du møder, er HTX-fagene, fx: teknologi, fysik, matematik, dansk, kommunikation, kemi, biologi m. m.


Læs mere om brobygning via linket oppe i venstre hjørne.

Uddannelsesorientering 

Aalborg Tekniske Gymnasium orienterer kommende elever og deres forældre om alle gymnasiets ti studieretninger.

Uddannelsesorienteringerne finder sted i januar hvert år.

Åbent hus

Aalborg Tekniske Gymnasium holder åbent hus både på Øster Uttrup Vej 5 og i C.A. Olesens Gade 4 hvert år den første lørdag i februar. Her kan du og dine forældre gå rundt og se lokalerne, møde lærere og elever og måske få en snak med en studievejleder. Det vil også være muligt at overvære almindelig undervisning både i teorilokaler og laboratorier.

Se mere under Det sker.

 

 

Aalborg Tekniske Gymnasium | C.A. Olesens Gade 4 og Øster Uttrup Vej 5 | 9000 Aalborg | Email: atg@aatg.dk | Telefon: 72 50 58 00