Aalborg Tekniske Gymnasium

 Ansatte

 Studievejledning

 Studievalg Nordjylland

Kontakt Studievalg Nordjylland for vejledning om videregående uddannelser.

Vejleder Helle Brink
E-mail:
hbr@studievalg.dk

 

Læs mere om studievalg

 

Studievejledningen på Aalborg Tekniske Gymnasium

Studievejlederne på Teknisk Gymnasium er parate til at hjælpe dig, hvis du har brug for råd og vejledning. I vores daglige åbningstid kan du altid komme forbi og få en fortrolig og uforpligtende snak og rådgivning, og hvis du ønsker at træffe os uden for åbningstiderne, så laver du bare en aftale med os. Du vil møde os ved individuel og kollektiv vejledning flere gange i de år, du går på gymnasiet. Samtalerne vil tage udgangspunkt i din uddannelsesplan fra grundskolen.

Vi kan bl.a. hjælpe dig med:

  • Faglige problemer
  • Forsømmelser
  • Fravær
  • Ønsker om uddannelsesskifte
  • Alternative uddannelser 

Det kan også dreje sig om uddannelsesmæssige spørgsmål:

  • Hvilke valgfag er der mulighed for at læse?
  • Hvilken studieretning skal jeg vælge?
  • Hvilke krav er der til optagelse på de videregående uddannelser?
  • Brochuremateriale og web-adresser fra diverse uddannelsesinstitutioner
  • Generel orientering om uddannelsesmæssige forhold 

Det kan også være om sociale forhold:

  • Problemer i familien eller med venner
  • Kriminalitet
  • Misbrugsproblemer
  • Søgning af kollegieværelse

Generelt er studievejledningen et sted, hvor vi taler om det at gå på et gymnasium og tage en uddannelse. Vi er meget opmærksomme på karakterfald, og om du er studieaktiv gennem de tre år.
Det er også stedet, hvor du i fortrolighed kan fortælle om dine personlige problemer, fx med forældre, kæresten, kammeraterne osv.

I det daglige fungerer vi som din ”advokat” over for skolen, og vi har tavshedspligt, så du kan roligt henvende dig til studievejlederne og snakke løs.

I det hele taget er studievejledningen et tilbud og en hjælp til den enkelte elev, så de tre år på Teknisk Gymnasium kan blive så udbytterige som overhovedet muligt.

Har du generelle spørgsmål om ungdomsuddannelse eller efter- og videreuddannelse, kan du kontakte eVejledning døgnet rundt via telefon og sms på 7022 2207 eller på www.evejledning.dk


Studievalg Nordjylland kan også hjælpe

Studievalg Nordjyllands faste vejleder på skolen hedder Helle Brink (hbr@studievalg.dk). Du kan træffe hende jævnligt på skolen, hvor hun vil komme og fortælle dig og din klasse om mulighederne for videregående uddannelse og erhverv efter HTX.

Du kan også få en personlig samtale om dit studievalg, når Helle har træffetid på skolen. Du kan finde datoerne for træffetiderne i Lectio.

Du kan booke en tid på forhånd på www.bookstudievalgnordjylland.dk. Vælg skole på skolelisten. Vælg den dato og tidspunkt, du ønsker at booke, og angiv dine kontaktoplysninger. Du får en kvittering for din booking pr. mail og siden en sms-påmindelse på dagen for træffetiden.

Når Helle ikke er på skolen, kan du få fat i hende på mail eller kontakte Studievalg Nordjyllands åbne vejledningscenter i Aalborg pr. telefon, mail eller ved personligt fremmøde. Du finder vejledningscentrets åbningstider og kontaktoplysninger på www.studievalg.dk/nordjylland.



 

Aalborg Tekniske Gymnasium | C.A. Olesens Gade 4 og Øster Uttrup Vej 5 | 9000 Aalborg | Email: atg@aatg.dk | Telefon: 72 50 58 00