Studiemiljø

På Aalborg Tekniske Gymnasium har vi et inspirerende, målrettet og kreativt studiemiljø. Vi afholder introtur for alle 1.g-elever, så vi kan blive rystet godt sammen. I 2.g tager vi af sted på studietur af én uges varighed. Rejsemålene er forskellige fra studieretning til studieretning. London, Prag, Berlin, Barcelona, Firenze og Island er eksempler på steder, vi har været. Desuden har vi også en rejseklasse og klasser, hvor man kan komme på kombineret skole- og praktikophold, hvis man har teknologi A som studieretningsfag. De forskellige studieretninger samarbejder med andre europæiske skoler via EU’s Comenius-program og arrangerer også ekskursioner, fx til virksomheder hvis produkter eller organisation, man arbejder med i projekter. 

Vi stiller computere med internetforbindelse til rådighed, og vi har trådløst netværk til dig, der har din egen bærbare pc. Én gang om året holder hele gymnasiet idrætsdag for alle årgange. Elevrådets festudvalg arrangerer også jævnligt fester, og så er der fællessamling hver måned, hvor eleverne er ansvarlige for underholdningen. Herefter er der klassens time, hvor vi snakker om alt fra klassefester til studietur og sidste skoledag. Der er også en del andre arrangementer, både af den underholdende og mere lærerige slags, fx teateraftner, små koncerter, decembersjov og juleafslutning, eksamenstræning og lektiecafé. Desuden deltager gymnasiets elever i forskellige naturvidenskabelige konkurrencer og internationale projekter.

Se billeder fra vores studiemiljø på facebook.

Læs vores elev-magasin: HIX