Afdelinger

Aalborg Tekniske Gymnasium er fordelt på to afdelinger med 10-11 klasser på hver årgang. Vi har ca. 600 elever og 65 medarbejdere, og det gør os til et af Danmarks største tekniske gymnasier. Vi er samtidig en del af TECHCOLLEGE – en af landets største erhvervsskoler.

C.A. Olesens Gade

I C.A. Olesens Gade ligger den nyeste afdeling af Aalborg Tekniske Gymnasium. Her nyder du som elev godt af de mange fordele, det giver at have byen tæt ved – fx med offentlige transportmidler, caféer og byliv. Afdelingen ligger et stenkast fra den smukke Limfjord og midt i et spændende uddannelsesmiljø med Aalborg Universitet, Aalborg Handelsskole og University College Nordjylland som naboer.

Afdelingen holder til i en helt ny, flot hvid bygning fra 2010 med glasfacader og masser af lys og luft. Laboratorierne og værkstederne er udstyret med den nyeste nye teknologi. Teorilokaler fylder tre etager, mens øverste etage er et stort fællesrum for eleverne. 

I C.A. Olesens Gade kan du begynde på studieretningerne GAMETECH, MEDIATECH, GLOBALTECH, Oplevelsesdesign og Beredskabslinjen.

Skal du med tog? C.A. Olesens Gade ligger ganske få minutters gang fra trinbrættet i Aalborg Vestby.

Aalborg Tekniske Gymnasium
C.A. Olesens Gade 4
9000 Aalborg

Se kort

 

Øster Uttrup Vej

På Øster Uttrup Vej har vi en stor og lys aula med mange caféborde. Den blev i 2013 bygget om, så den nu også rummer kreative sofamiljøer fordelt over flere etager. Dermed har du som elev rigtig gode muligheder for både gruppearbejde, afslapning og socialt samvær. Skulle du få lyst til at snuppe et spil bordfodbold i pausen, kan du også det. Afdelingen på Øster Uttrup Vej har flere forskellige nye og moderne laboratorier og et stort teknologiværksted med et utal af muligheder. Desuden er der en stor kantine med sund og varieret mad. Alle elever får tildelt et skab til opbevaring af personlige ejendele.

På Øster Uttrup Vej kan du begynde på studieretningerne Fysikkens verden, Naturens kemi, Industrielt design, BioteknologiGAMETECH og Naturvidenskab og innovation.

Du kan tage bussen til Øster Uttrup Vej. Se busplanen her: Linje 18

Aalborg Tekniske Gymnasium
Øster Uttrup Vej 5
9000 Aalborg

Se kort