Projekter

Et eksempel på, hvilke projekter vi laver i studieretningen kunne være omkring plantestoffer til bekæmpelse af multiresistente bakterier. Eleverne laver et projekt, hvor de søger naturstoffer, der kan være et alternativ til antibiotika til bekæmpelse af multiresistente bakterier. Eleverne udvælger selv en plante og ekstraherer det aktive stof i planten og tester den antibakterielle virkning.  Testen udføres i laboratoriet og analyseres herefter med matematiske værktøjer.

 

Et andet projekt kunne være fremstilling og analyse af æblecider. Elever besøger en æbleplantage. Plukker og presser æblerne og sætter æblemosten til gæring. Løbende analyseres den gærende most med hensyn til alkoholprocent, syreindhold og smag. Projektet foregår i samarbejde med kokkeelever fra Food College.