Temaer

På GLOBALTECH arbejder du med mange spændende tværfaglige temaer. Ét af de større temaer i 1.g er globalisering, som involverer studieretningsfagene Engelsk, Kommunikation/IT og International Teknologi og Kultur. I forløbet kan du eksempelvis beskæftige dig med følgende:

-          En teoretisk forståelsesramme for begrebet ’globalisering’. F.eks. hvorfor finder globaliseringen sted, og hvilke problemer knytter sig til denne proces? Hvilke udfordringer opstår der i den måde, hvorpå man kommunikerer i en globaliseret verden? Hvordan påvirkes sproget?

-          Hvilken betydning har og får globaliseringsprocessen for dig som ung gymnasieelev?

-          Der arbejdes med globaliseringens vindere og tabere.

-          Du arbejder med at formidle nogle af ovenstående problemstillinger via diverse grafiske virkemidler. Dvs. at et helt centralt element i forløbet er, at du kan omsætte din viden om temaet i billeder og tekst.

-          Eksempelvis kan du arbejde med såkaldte infographics, som du kan se nedenfor. På International HTX bestræber vi os på, at du udarbejder andre former for produkter end den klassiske skriftlige projektrapport.

Globalisering HTX

International HTX

Her er et par eksempler på nogle infographics, som eleverne på GLOBALTECH har udarbejdet i forbindelse med et tværfagligt tema omhandlende globalisering.

 

Vi gør meget ud af, at der arbejdes med  studieretningsfagene engelsk, Komm/It og international teknologi og kultur inden for det naturvidenskabelige område dvs. i fysik, kemi og matematik. Vi skriver fx matematikprojekter på engelsk:  

Projektarbejde HTX

Matematikprojekt om at sejle i Australien skrevet på engelsk.

 

I kemi laves fx videnskabelige postere, se eksempel her:

Projekt HTX Aalborg

Poster om Le Chateliers princip er lavet i kemi.

Eller der kan arbejdes med film/TV for at formidle kemi til forskellige målgrupper.