Naturvidenskab og innovation

Denne studieretning henvender sig til dig, der drømmer om at arbejde i en international virksomhed, starte din egen virksomhed, er interesseret i udviklingen af nye produkter og teknologier og vil opnå et godt fundament til at tage en videregående uddannelse.

Matematikken er din vej ind i de naturvidenskabelige fag, som vi i teknologi bruger at skabe nye produkter og services, der kan forbedre verden omkring os.

Undervisningen

I dagligdagen arbejder vi helt konkret fra idé til produkt og forretning. Du får både et solidt teoretisk fundament og praktisk indsigt i aktuelle cases. Vi beskæftiger os med, hvordan man kombinerer naturvidenskab og innovation til at håndtere internationale problemstillinger, og du lærer undervejs at arbejder med kreativ og systematisk idéudvikling.  I studieretningen deltager vi med egne idéer og produkter i nationale og internationale projekter og konkurrencer.

Vi besøger innovative og internationale virksomheder og tager på et længerevarende studieophold i et engelsksproget land. De seneste år, har vi eksempelvis været fire uger i Silicon Valley, i USA, hvor vi har boet hos amerikanske familier, gået på college og bl.a. har besøgt virksomheder som Microsoft, Facebook og Google.

Alt i alt gør studieretningen dig klar til at studere og arbejde i netværk på tværs af alle grænser.

 

Det siger eleverne om studieretningen:

”Specifikt for denne studieretninger er, at vi ofte kigger på reelle problemer, der er i samfundet, og kobler dem sammen med teorien bag. På den måde bliver det hele ikke teoretisk” Christian, 3.z

”En super studieretning, hvis man er interesseret i udvikling af nye produkter og ideer, samtidig med at man bliver undervist ud fra et naturvidenskabeligt udgangspunkt”. Thomas W., 2.z